RT by @bindeballe: RT by @bindeballe: Jeg har ikke hørt meget af Dolly Part... | ビネバル出版／北欧留学情報センター

Jeg har ikke hørt meget af Dolly Partons musik og ville heller ikke betegne mig selv som Parton-fan. Jeg kender selvfølgelig til ”Jolene” og ”9 to 5” samt det store hår, de funklende kjoler og en barm, der heller ikke just kan beskyldes for jysk minimalisme.

Men netop derfor er Partons eftermæle så fascinerende, for man behøvede ikke at holde af hendes musik for at blive betaget af hendes vindende væsen.

Denne brede appel kunne vitterlig måles. Ifølge en måling fra UMass Lowell og YouGov tidligere i år havde 70 pct. af amerikanerne et positivt syn på Dolly Parton, mens blot 5 pct. så negativt på hende.

Endnu mere opsigtsvækkende var fordelingen efter partipolitiske præferencer: 78 pct. af demokrater, 73 pct. af republikanere og 57 pct. af de uafhængige syntes godt om hende.

I alt skulle respondenterne forholde sig til 20 kendte amerikanere, hvoraf de fleste var politikere. Parton var den eneste, der kunne mønstre flertalsopbakning i alle tre vælgergrupper.

I en tid, hvor USA ofte minder om et ægtepar midt i en bitter skilsmisse, stod Dolly Parton tilbage som en sjælden samlende figur.

Parton undgik som regel partipolitiske bekendelser, men det betød ikke, at hun var holdningsløs. Hun talte ikke om almindelige amerikanere som en vælgergruppe, der skulle aktiveres, men som mennesker, hun kendte. Hun kunne forsvare minoriteter uden at behandle konservative kristne som moralsk spedalske. Og hun kunne hylde sin hjemegn uden at gøre patriotisme til et våben mod andre.

Eller som Peggy Noonan så fremragende formulerede det i sin klumme i Wall Street Journal i denne uge:

»Hun vidste, hvor hun kom fra, men byggede ikke et hegn omkring sit ophav … Du behøvede ikke føle dig utilpas over, at du var anderledes end hende, for hun følte sig ikke utilpas ved at være anderledes end dig.«

Dolly Parton var amerikansk fælleseje, fordi ingen af de to politiske lejre kunne gøre eneret på hende. I et land, hvor berømtheder før eller siden bliver bedt om at vælge side, insisterede hun på at være sig selv.

Jeg bliver nok aldrig Dolly Parton-fan i musikalsk forstand. Men det er svært ikke at beundre en kvinde, der gennem sit virke og væsen var med til at samle sine landsmænd.

— @ReimerElster Aug 29, 2026